Boujeloud

Boujeloud
Dato:
12/7
Tid:
20:30
Entré:
Kr. 125,-
Venue:
Dansehallerne

Boujeloud lader genrer mødes på midten og på kanten. Akavet punkjazz, avantgardistisk formationsmusik og distorted free-style sang.

Gruppen er kendt for at være et uhørt aggressivt livebekendtskab, der går direkte i kødet på sit publikum. Dette er en impro-genrehybrid der skal opleves, og som ikke kan kategoriseres.
I 2016 udgav gruppen sit tredje album Candy Prince. Det anmelderroste album høstede dette år både en award ved Carl Prisen 2017 (Emil Palme for ’Årets jazzkomponist’) og en award ved Danish Music Award Jazz 2016 i kategorien ’Årets særudgivelse’.

Boujeloud er i år Roskilde Festival-aktuelle og spiller udelukkende denne særlige Loco-koncert i Dansehallerne under sommerens Copenhagen Jazz Festival.

Gruppen er i konstant fornyelse og med improvisationen i fokus udforsker de nye hjørner
af sit uortodokse udtryk.

Mads Egetoft – Tenor saxofon / synth / voice
Xenia Xamanek Lopez – Elektronik, alt saxofon / voice
Emil Palme – Guitar
Anders Vestergaard – Trommer

Lyt til Candy Prince her

Se uddrag af Boujelouds koncert i Jazzhouse under Vinterjazz 2017 her

„You rarely come across something as ’trippy’ as this one. A tight as f**k impro genre hybrid, that, somehow, also includes synth and a drum machine.”
(SOUND OF AARHUS, Ujazz 2016)

„Den danske kvintet Boujeloud tager vejret fra dig, river det itu, syer det sammen på nye måder, sætter dig på det, flyver dig væk til syd- og nordamerikanske himmelstrøg.”
(Ralf Christensen, DAGBLADET INFORMATION)

„«Candyprince» er et kollektivt verk, som jeg hverken har sett eller hørt maken til de siste 100 årene.”
(SALT PEANUTS MAGAZINE, Norge)

„Candy Prince vil blive fremhævet som et mesterværk, når regnskabet gøres op om 25 år. Men vær med nu, det er det sjoveste.” (Niels Overgård, JAZZOGVINYL)

„Sometimes, there is a moment on a record that embodies the promise of a group or an artist. Such is the case with the track “Jojo” from Danish experimental jazz group Boujeloud. This is one of the most amazing jazz tracks I have heard this year and a little journey into a strange and fascinating world of sound.”
(Jakob Baekgaard, ALL ABOUT JAZZ)

Morphology, 12-13-14. juli i Dansehallerne

Boujeloud er en del af en koncertrække, hvor Jazz Club Loco byder på grundforskning i selve jazzkoncertens form. Hvad sker der, når vi piller ved nogle af de helt faste forestillinger om, hvad en jazzkoncert består af, hvordan den opstilles, og hvordan den forløber?

Sammen med de tre toneangivende navne fra den eksperimentende danske jazzscene Boujeloud, Cirklen og Michael Rexen vil vi kaste os ud i en fascinerende undersøgelse af, hvad der sker med koncertoplevelsen, når vi begynder at lave helt anderledes opstillinger af musikerne, ændre ved publikums placering, bruge koreografi, musikere der bevæger sig i rummet, og når rummet, lyset og mørket inddrages i koncertformen.

Det bliver første gang, at Loco udfolder sit jazzvirke i Dansehallerne med alle de muligheder, som stedet byder på, og det er måske også passende, at jazzen dermed vender tilbage til sit udspring, dansen. Det bliver også de tre sidste forestillinger nogensinde i de gamle dansehaller, inden de rives ned.