Jaleh Negari

Jaleh Negari Presse billed 2015
Dato:
13/7
Tid:
22:00
Entré:
Kr. 80,-
Venue:
Christianshavns Beboerhus

Musiker og komponist Jaleh Negari præsenterer ny musik i soloformat ifm. Copenhagen Jazz Festival. I 2016 udkom det roste debutalbum Arch Waves på Eget Værelse. Her bestod instrumentariet af gong’er, syngeskåle, fundne metalobjekter, granulare klaverflader, saxofoner og keyboards. Med sin nye musik er Jaleh i gang med at udforske en lydverden der i højere grad, og mere direkte, lader sig informere af omgivelsernes klang og rytmik. Reallydsoptagelser oversættes og omformes til stykker der opererer i mellemrummenes tilsyneladende tomhed. Ved hjælp af samplere og synths fremmaner Jaleh en spektralt orienteret musik der bevæger sig fra det glatte og ambiente til det højintense prikkede og rytmisk mættede.

Jaleh er bl.a. kendt som trommeslager i grupperne Selvhenter og Pinkunoizu, som medlem af performancegruppen Meshes og som medstifter af kunstnerkollektivet Eget Værelse.

Køb billet i forsalg her
20 kr. rabat på entréen for U26 (unge under 26 år) og studerende ved forevisning af ID.
Billetten giver også adgang til koncerten med Ydegirl kl. 23 samme aften.