Japanese New Music Festival 2017 + Homies

JNMF_vinyl
Dato:
21/5
Tid:
20:00
Entré:
Kr. 90,-
Venue:
Bryggekælderen

Køb billetter i forsalg her

JAPANESE NEW MUSIC FESTIVAL 2017

Jazz Club Loco inviterer igen til eksperimenterende japansk extravaganza, når medlemmer fra blandt andet Acid Mothers Temple og Ruins, i hele otte forskellige opstillinger, byder på nogle af Japans fineste og mest grænseoverskridende udskejelser inden for psykedelisk og progressiv rock, improvisation, drone, smadret jazz og bevidsthedsudvidende larm. Med på løjerne er københavnske Homies.

Japanese New Music Festival er en showcase-tour, hvor trioen Tatsuya Yoshida (Ruins), Atsushi Tsuyama (Acid Mothers Temple) og Makoto Kawabata (Acid Mothers Temple) spiller med og i flere forskellige konstellationer. Dette forår vender vore tre helte tilbage til Europa med hele otte forskellige grupper, der blander og dekonstruerer alt fra psykedelisk rock, prog, etnisk musik og jazz til eksperimenterende og moderne klassisk kompositionsmusik. Lyden er skamløst ukategorisérbar, men med enkelte fællestræk, såsom tydelige referencer til Frank Zappa og hans faste tro på at humor bør være essentiel del af musikken. Tilsammen medbringer medlemmerne en enorm og forskelligartet rigdom af musikalsk træning, viden og erfaring. Årets line-up ser således ud: Ruins Alone, Acid Mothers Temple SWR, Akaten, Zoffy, Zubi Zuva X, Psyche Bugyo, Atsushi Tsuyama Solo og Makoto Kawabata Solo.

TSUYAMA ATSUSHI solo
Tsuyama Atsushi er bedst kendt for sit monstrøse basspil i Acid Mothers Temple, men er også en teknisk fremragende guitarist og sanger. Han har rejst verden rundt og akkumuleret kendskab til traditionelle sang- og spillestile fra Europa og Asian, som han ved at tilføje sin egen fortolkning og lyriske sans, omskaber til en smuk men besynderlig ”falsk traditionel” musikalsk verden. Senest har han udviklet en ny musikalsk form, hvor han piller den storslåede progressive rock fra hinanden, og samler den igen som impromptu blues.

KAWABATA MAKOTO solo
Kawabata Makoto er bedst kendt for sit fart-fanatiske og støj-fuzzede guitar i Acid Mothers Temple, men er også yderst aktiv som enestående drone-guitarist. At hans musik trækker på et enormt reservoir af originale teknikker, der blandt andet inkluderer metal-glissandoer og anvendelse af violinbue, og som kan frembringe klangen af et strygerensemble eller -orkester, gør, at hans musik ikke blot kan kategoriseres som minimalisme eller drone. Det er svært at tro at blot en enkelt guitar kan frembringe lydverdener af så stor og elegant, meditativ dybde.

RUINS ALONE (Yoshida Tatsuya solo)
Yoshida er en af de mest innovative trommeslagere, komponister og improvisator på Japans kontemporære musikscene. Han grundlagde i 1985 den pionerende tromme- og bas-duo Ruins, hvis numre altid er komplekse og overraskende, og hvis sange altid synges i et selvopfundet sprog. Det er et band der laver højspændt og insisterende tung musik, ved høj hastighed og med ærefrygtindgydende energi. Bandet, der altid har lydt som om det bestod af flere end blot de to medlemmer, er nu uden bassist, og Yoshida spiller således som Ruins Alone, hvor numre fra Ruins’ bagkatalog opføres med samplet bas.

ZUBI ZUVA X (Yoshida/Tsuyama/Kawabata)
Zubi Zuva X er et excentrisk, polyrytmisk a cappella-ensemble, der kommer omkring alt fra gregoriansk korsang og etnisk musik til doo-wop og hardcore-skrålen, med en heftig brug af irregulære taktarter og polyrytmik. Zubi Zuva X undergraver, med et væld af skæve, afvigende ideer og musikalske indfald, komplet alle a capellaens sædvanlige konventioner – deres totalt meningsløse tekster og bizarre optrædende, hvor publikum hovedkulds kastes i en afgrund af lattervækkende vokale ekskurtioner, gør alle forudindtagede ideer om hvad det egentlig indebærer at kunne synge, fuldstændig meningsløse.

AKATEN (Tsuyama/Yoshida)
Akaten, der blev dannet i 1995 med ”uansvarlighed” og ”ugidelighed” som mottoer, arbejder på at befri sig selv fra den traditionelt seriøse kunsts besværgelse. Med brugen af dagligdags objekter såsom sakse, tandbørster, lynlåse, kameraer og plastikflasker som slagtøj, og tekster, der primært består af gruppens navn, råbt højt igen og igen, opføres Akatens koncerter ud fra en devise om lavest mulige pris og mest mulig lyd. Akaten er det eksperimentelle supermarkeds-punkband, der frembringer lydbilleder til vores billige og simple dagligliv.

ZOFFY (Tsuyama/Kawabata)
Zoffys musik er præget dels af medlemmernes dybe musikalske indsigt i traditionel europæisk folke- og trubadurmusik, opbygget gennem en lang række improviserede koncerter, såvel som en dyb kærlighed til rock, opført som dekonstruerede covers af klassiske rock-numre, der ikke længere lyder som andet end Zoffy. Gruppen tror på at en humoristisk sans er helt essentiel i musik, og deres unikke koncerter bevæger sig langt væk fra musikkens slagne veje. Er dette det uopdagede land, som rockmusikken har længtes efter.

PSYCHE BUGYO (Tsuyama/Yoshida/Kawabata)
To af Atsushi Tsuyamas yndlingsting i denne verden, er japanske samurai- og ninja-kostumedramaer og britisk rock fra midt-tresserne og halvfjerdserne. Psyche Bugyo blander, med Tsuyamas typiske sans for humor, lyriske temaer fra disse dramatiske film med en puristisk anvendelse af autentiske, britiske rock-troper fra den psykedeliske rocks guldalder, til et udtryk der er den ultimative og ultra-personlige rock-fusion af øst og vest. På denne tour inkluderer gruppen Tatsuya Yoshida på trommer og Makoto Kawabata på bas.

ACID MOTHERS TEMPLE SWR (Kawabata/Tsuyama/Yoshida)
Acid Mothers Temple er hurtigt blevet kendt som den bedste og mest ekstremt trippede, psykedeliske gruppe på kloden. De har udgivet en hastig og endeløs strøm af udgivelser på utallige selskaber verden om, og deres fænomenale livekoncerter omtales allerede som det materiale legender er gjort af. SWR er gruppens mest slagkraftige kampformation til dato, med Tsuyama og Kawabata fra det originale Acid Mothers Temple og Yoshida fra Ruins. Deres knusende og intense freak-outs pulveriserer denne verdens talløse legioner af middelmådige psych-bands, og efterlader dem gispende i støvet.

HOMIES

Trioen bestående af Ned Ferm (sax), Jeppe Skovbakke (bas) og Rune Kielsgaard (trommer) dyrker deres egen lyd, med hvad de kalder action-drone inspireret improvisation.

The three members of HOMIES were first introduced in 2001 as part of the internationally acclaimed band Anderskov Accident. In this eight piece band they worked with a mix of improvisation and heavily arranged and complex music built on odd meters and references to abstract math, modern and contemporary classical music. As a trio HOMIES focus solely on improvisation, but retains a lot of these structures yielding a unique sound of an obscurely gridded, noisy freejazz drone.

The sound of HOMIES emerges from an extremely diverse background. The three band members have been working together and individually all over the globe with acts including Rhys Chatham, White Magic, I Got You On Tape and Yusef Lateef and are closely associated with the Danish ILK, YOYO OYOY, Insula Music and ESCHO labels and collectives.
HOMIES’ self titled debut album is out on 12” LP on the Copenhagen-based label ESCHO who has been releasing lots of great music from the Danish underground including Iceage, Thulebasen and Liss. The 2LP CLIFF, the second album from HOMIES, was released in December 2015 on the same label.

TheQuietus:
”The trio of Ned Ferm (saxophone), Jeppe Skovbakke (bass), and Rune Kielsgaard (drums) approach free improvisation with equal parts fun and ferocity, and with a forward momentum that o6ers rock & roll satisfaction without relying on any of that genre’s exhausted tropes. It’s rollicking, heavy, and plenty out there for the deep sound divers”.

“No compromises, no consessions to any recent “revived public interest in jazz”.

PASSIVE/AGGRESSIVE:
“You can call it anything. This is a sound that exudes life and impression. It is sound that has some velcro ability and therefore sticks to certain genre-blurring phenomena such as jazz, improvised music , free form , free jazz , no wave , avant-garde and experimental music”.

“While some are busy digging ditches and trenches on one side of the gap Homies are throwing themselves fearlessly directly into it and find (more) new life”.

Jazznyt:
“It is a close-knit musical collective. “very recommendable to jazz listeners who think they have heard everything”.