ERIS 136199 (US) + Sonja Labianca & Heine T. Mathiasen

ERIS 0158
Dato:
2/11
Tid:
20:00
Entré:
Kr. 60,-
Venue:
Bryggekælderen

Jazz Club Loco og Jvtlandt præsenterer en aften med aktuel musik for saxofon og guitar:

ERIS 136199 (US)

– Han-earl Park: Guitar
– Nick Didkovsky: Guitar
– Catherine Sikora: Saxofoner

Eris 136199 spiller i krydsfeltet mellem støj, melodi, rytme, rum, tyngde, kontrast, synkronicitet, asymmetri, lykketræf og tilfælde. Eris 136199 er Han-earl Parks kropsliggjorte cyborg virtuositet, Nick Didkovskys larmende, ukontrolerbare kompleksitet og Catherine Sikoras ligefremme melodiske logik. Bad Alchemy har beskrevet gruppen som “Ein glorioser Bastard aus Noise und süßer Träumerei.”

Han-earl Park er fra sin base i Dublin blevet et af de fremstormende talenter på den europæiske scene for fri improvisation. Han leder gruppen Sirene 1009 med Dominic Lash, Mark Sanders og Caroline Pugh og gruppen Mathilde 253 med Charles Hayward og Ian Smith. Nick Didkovsky er langvarigt fixpunkt for avant garde scenen i New York, bl.a. via sin +30 årige gruppe Doctor Nerve. Han har også været medlem af Fred Frith Guitar Quartet og Swim This med Gerry Hemingway og Michael Lytle. I dag optræder han også i metal trio’en Vomit Fist. Catherine Sikora er blevet omtalt som “a free-blowing player’s player with a spectacular harmonic imagination and an evolved understanding of the tonal palette of the saxophone” (Chris Elliot, Seacoast Online). Hun har arbejdet med Eric Mingus, Elliott Sharp og Ursel Schlicht.

SONJA LABIANCA & HEINE THORHAUGE MATHIASEN

– Sonja LaBianca: Saxofon
– Heine Thorhauge Mathiasen: Guitar

Denne duo debuterede i Japan, foråret 2017, på en tour arrangeret af JVTLANDT og har siden optrådt på både kunst og musikscenen i København og Århus. Kompositionerne udgør en serie korte suiter af melodi og tekstur i en tilnærmet klassik form med et strejf af filmscore. Både saxofon og guitar er forstærket og kombineret med effekter, dog efterlader volumen plads til den akustiske klang af instrumentet. Musikken bevæger sig fra det minimale og spinkle til det flerlagede og intense, og der fremspringer et bredt lydlandskab af mikrotonale variationer i klangfarve og dynamik.

Sonja er komponist og musiker i Selvhenter & Valby Vokalgruppe. I maj 2017 udkom Sonjas debutalbum About Room/Room to Be/Rooms på Eget Værelse. Heine er musiker og billedkunstner. Han har bl.a. spillet med Eddie Prévost, Tetuzi Akiyama, Lol Coxhill og det danske lo-fi band Obstinate Esther.