ZAV – Zeuthen/Anderskov/Vestergaard

Zeuthen_Anderskov_Vestergaard
Dato:
6/7
Tid:
23:00
Entré:
Kr. 80,-
Venue:
Christianshavns Beboerhus

Køb billet i forsalg her
(Billetten giver også adgang til 79 Sounds, som spiller kl. 22)

I 2018 udgiver Jesper Zeuthen / Jacob Anderskov / Anders Vestergaard albummet “Out of the Spectacle” på ILK music. Pladen er indspillet live i Koncertkirken under sidste års Copenhagen Jazz Festival, og i år er der igen mulighed for at høre trioen live.

Musikken på “Out of the Spectacle” er en krystalisering af et flerårigt samarbejde mellem de tre improvisationsmusikere fra tre forskellige generationer, der placerer sig et sted mellem tekstural improvisation, ekspressiv freejazz og abstrakt soul. Det er direkte og fysisk musik der møder publikum på både udfordrende og forsonende vis, og som i følelsesmæssig forstand er rummelig og flerdimensionel. Trioen har udviklet et personligt sammenspil hvor influenser, dynamikker og intentioner svæver frit mellem hinanden, fletter sig sammen i synergi og splintres i abstraktion, og hvor målet er at skabe plads fremfor at tage plads. Det er en slags forsonende blues til det store spektakel.