- Dato:
- 8/2
- Tid:
- 20:00
- Entré:
- Kr. 120,-
- Venue:
- Christianshavns Beboerhus
Jazz Club Loco og Beboerhuset samarbejder om en norsk overtagelse af Beboerhusets sal. Musikken denne aften vil være både dyb, søgende og eksperimenterende, samtidig med at den også er funky, hypnotisk og groovy. Den opfylder alle dine behov for at komme på dansegulvet og holde en fest.
Flammer Dance Band er et syvmands-ensemble fra Oslo, der har skabt deres egen fortryllende lyd, hvor de kombinerer stilarter som afrikansk funk og disco, highlife, jazz-funk, boogie og psykedelia fra 70’erne.
I en verden, hvor musikere ofte stræber efter konformitet og jagter perfektion, byder Flammer på en frisk kontrast i form af en musikalsk pilgrimsrejse tilbage til funkmusikkens organiske rødder, muntre liveshows, præget af spontan improvisation og et stramt samspil mellem dygtige musikere.
Sanyu er sangerinde og producer ligeledes fra Oslo. Hun har i løbet af 2023 gjorde sig bemærket på adskillige festivaler som Oya, VillVillVest og ved flere lejligheder på Københavns og Oslos jazzfestivaler.
I september 2024 har hun udgivet sin debut-EP, og denne bliver efterfulgt af en turné Norge og Danmark i vinteren 2025.
Med baggrund i soul og improvisation rummer Sanyus musik et sjælfuldt udtryk med varme harmonier, men leger også med rap- og groovebaserede riffs i et lydbillede, hvor det akustiske og elektroniske er tæt vævet sammen. På scenen får hun selskab af trommeslager, Rino Sivathas, multiinstrumentalist Kristina Fransson og dobbeltbassist, Joachim Mørch Meyer.
-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-
DJ: Sean Lightfoot